Leo XIV’s nye dokument: Fortabt i buddhistisk oplysning, islamisk Āya og afrikansk animisme
Positiv modtagelse af Teilhard de Chardin
Teksten er ofte begravet under et tæt og meget abstrakt ordforråd, hvoraf meget afspejler en kosmisk og evolutionær opfattelse af skabelsen.
Dokumentet taler om, at Helligånden »kristificerer« skabelsen gennem en »progressiv vækst«, således at skabelsen »bevæger sig frem mod sin eskatologiske fuldendelse«. Et andet sted beskrives »al materie« som stræbende mod forvandling og fuldendelse i Kristus.
Kristus beskrives derfor som »aksen for verdens modning«.
Dette sprog minder stærkt om den kosmiske kætteri hos den franske jesuit Pierre Teilhard de Chardin (1881-1955). Dokumentet indrømmer, at det har modtaget »bidrag fra fader Teilhard de Chardin« (fodnote 184).
Buddha er som Sankt Frans
Dokumentet taler om en »drivende rolle for religionerne til fordel for det fælles gode«. »Sammen med andre store åndelige og religiøse traditioner … deler vi arven af kærlighed og omsorg for det fælles hjem.«
Om buddhismen: »I sin oplysning erkendte Buddha den radikale sammenhæng mellem alle naturfænomener: en oplevelse, der på en måde bringer ham tæt på den opfattelse af det kosmiske broderskab og søsterskab, som Sankt Frans af Assisi oplevede, og som er blevet genopfrisket og videreudviklet i *Laudato si’*.«
Islam ligger meget tæt på det bibelske billede af Gud
Om islam: »Skabelsens iboende værdi i islam bygger på, at den udelukkende er et tegn (āya) på Gud. Koranen opfordrer konstant til at betragte den for at erkende Guds herredømme.«
Den islamiske forståelse af menneskets rolle over for andre skabninger »ligger meget tæt op ad den opfattelse af Guds billede, som fremgår af de bibelske beretninger, og baner dermed vejen for samarbejde mellem kristne og muslimer på det økologiske område.«
»Hellig energi« forener prælater, ulve og klipper
I forbindelse med afrikanske hedenske religioner fastslår dokumentet, at de kosmiske elementer – himlen, jorden, vandet, skovene eller ilden – potentielt er hierofaniske virkeligheder, der er dybt forbundet med det guddommelige.
Og: »En hellig energi forener mennesker med andre dyr, planter, livløse væsener og den guddommelige verden.«
Støtte til vegetarisme
Der er også et afsnit, der giver støtte til vegetarisme. I en diskussion af Første Mosebog nævner teksten, at Gud før syndfloden gav planter som menneskets føde og siger derefter: »Den vegetariske bevægelse finder her et ubestrideligt støttepunkt.«
Den anerkender efterfølgende Første Mosebog 9’s tilladelse til at spise dyr og accepterer udtrykkeligt at dræbe dyr for at skaffe den nødvendige næring.
AI-oversættelse